Viser opslag med etiketten Blomsterbilleder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blomsterbilleder. Vis alle opslag

torsdag den 24. maj 2012

Forårskavalkade

For en lille uges tid siden så jeg en smuk forårs-kavalkade hos HAVERUMMET. Der blev vist smukke og stilrene billeder. Det kan jeg ikke præstere, men forårs-billeder har jeg da.




















fredag den 30. marts 2012

For 15 kroner forår

Den lokale Netto havde en bakke Stedmoderblomster for 15 kroner. Så jeg var da nødt til at købe en bakke forår til terrassen.
Faktisk er det første gang i mit liv som haveejer, at jeg køber Stedmoderblomster. Måske drejer det sig om et lille traume fra min barndom. Da jeg var 3 år, plukkede jeg nemlig næsten samtlige Stedmoderblomster i min mors have.....altså jeg nibsede jo bare blomsterne af, som børn i den alder jo gør, når de plukker blomster. Min mor var gal på mig. Måske er det derfor, jeg i mange år er gået i en stor bue uden om dem.


Min første have havde jeg som 20 årig. Sammen med en veninde havde jeg lejet et hus incl. til en god pris. Huset var ligeså billigt som en lejlighed, fordi det skulle jævnes med jorden pga. en udvidelse af en virksomhed. Vi kunne så bo der indtil, at virksomheden skulle bruge grunden.
Vi boede der i to somre, og der drog jeg mine første erfaringer som "haveejer". Vi havde lidt køkkenhave, blomster, skønne frugttræer og en græsplæne, som vi hadede at slå. Den anden sommer såede vi blomster i græsplænen...naboerne synes helt sikkert, at vi var vanvittige, men vi kunne lide vores eng + vi var fri for at slå græs.
Det var også der, jeg mødte skvalderkål for første gang. Jeg skal så love for, at det er en plante, som jeg sidenhen har fået stor fornøjelse af. I visse områder af vores nuværende have kæmper vi nemlig en ulige kamp mod skvalderkål.




mandag den 26. marts 2012

Påskeliljer

Påskeliljerne, som stod med store knopper sidste uge, har udnyttet det dejlige forårs-vejr i weekenden til at springe ud.



onsdag den 21. marts 2012

torsdag den 15. marts 2012

Blomsterbilleder

Jeg tænker af og til på, hvad naboerne tænker, når jeg tager billeder i haven. Formodentlig finder naboerne det i virkeligheden endnu mere underligt, at jeg tager billeder af mit færdige strikketøj i haven. Heldigvis har vi en høj hæk, og om kort tid dækker den for mine underlige aktiviteter.

Jeg har gjort det i mange år. Billederne med det gl. spejlreflekskamera er bestemt meget flottere end billederne med det lille digitale lommekamera, men det har nu ikke afholdt mig fra at tage billeder.


Min elskede Løjtnanshjerte.


 En Klematis i æbletræet.

 En Pæon med en lille myre.

onsdag den 14. marts 2012

Lykken er......

Lykken er at finde en lille samling krokus, som ikke er trampet ned i en drabelig dyst. Det er en dejlig gave på denne fantastiske forårsdag men sol og fuglekvidder i haven.


I dag har jeg minutiøst gennemgået et kvart staudebed for  ukrudt og næsten gjort det ene højbed klar. Forhåbentlig kan jeg fortsætte lidt i morgen, for det er jo med at få has på mest muligt ukrudt her tidligt på sæsonen.

onsdag den 8. februar 2012

torsdag den 19. januar 2012

Længsel

På sådan en regnfuld torsdag i januar kan man nu godt længes efter lysere tider. Min længsel blev næret, da jeg skulle finde karsefrøene. Pludselig dukkede der nemlig lidt rester op fra sidste års urtehave og fluks måtte jer genopfriske et forårs-staudebed. Lammeøren  nederst i venstre hjørne er jeg nu aldrig blevet rigtig glad for, så mon ikke den skal fjernes?