For 15 kroner forår

Den lokale Netto havde en bakke Stedmoderblomster for 15 kroner. Så jeg var da nødt til at købe en bakke forår til terrassen.
Faktisk er det første gang i mit liv som haveejer, at jeg køber Stedmoderblomster. Måske drejer det sig om et lille traume fra min barndom. Da jeg var 3 år, plukkede jeg nemlig næsten samtlige Stedmoderblomster i min mors have.....altså jeg nibsede jo bare blomsterne af, som børn i den alder jo gør, når de plukker blomster. Min mor var så gal på mig. Måske er det derfor, jeg i mange år er gået i en stor bue uden om dem.

Min første have havde jeg som 20 årig. Sammen med en veninde havde jeg lejet et hus incl. til en god pris. Huset var ligeså billigt som en lejlighed, fordi det skulle jævnes med jorden pga. en udvidelse af en virksomhed. Vi kunne så bo der indtil, at virksomheden skulle bruge grunden.
Vi boede der i to somre, og der drog jeg mine første erfaringer som "haveejer". Vi havde lidt køkkenhave, blomster, skønne frugttræer og en græsplæne, som vi hadede at slå. Den anden sommer såede vi blomster i græsplænen...naboerne synes helt sikkert, at vi var vanvittige, men vi kunne lide vores eng + vi var fri for at slå græs.
Det var også der, jeg mødte skvalderkål for første gang. Jeg skal så love for, at det er en plante, som jeg sidenhen har fået stor fornøjelse af. I visse områder af vores nuværende have kæmper vi nemlig en ulige kamp mod skvalderkål.

Barndomsminder

Jeg er vokset op med en have-glad mor (og en far, der absolut ikke er interesseret i haven). Så jeg har mange tidlige minder fra haven - vi boede nemlig sådan, at vi skulle med ud, da vi var mindre. Om sommeren var det rædselsfuldt pga varmen og solen - dengang i 70'erne havde man jo ikke lige fundet ud af at det der med solen måske ikke var helt så sundt.
De bedste minder er fra foråret. Jeg elskede påskeliljerne, tulipanerne og ikke mindst perlehyacinterne. Jeg elsker dem stadig, og Perlehyacinterne har deres helt egen vase. Vasen skal nok komme i brug, når Perlehyacinterne er klar.

Jeg elskede at så og plante. Jeg havde et utal af eksperimenter på værelset og denne bog blev gang på gang lånt på det lokale bibliotek, da jeg blev lidt ældre - faktisk lånte jeg den for få år siden igen. Jeg tror, at jeg må låne den igen.

Nostalgi omkring sommertid

I 1994 mødte jeg mit livs udkårne på den søndag, hvor der just var skiftet til sommertid. Vi boede i samme opgang, så faktisk havde jeg jo mødt ham før...men det var "dagen".
Jeg gik ud med skraldeposen, og kom først ind igen flere timer senere. Det var den mest fantaktiske forårsdag. Præcis som i går, og det kræver lige den helt perfekte sang. Vi er ikke specielt romantisk anlagt nogen af os, men kan man tale om "vores" sang, så er det nok denne.

Påskeliljer

Påskeliljerne, som stod med store knopper sidste uge, har udnyttet det dejlige forårs-vejr i weekenden til at springe ud.

Det skal være skidt før det bliver godt

Den største fejl vi begik, da vi overtog hus og have i 2000 var lappeløsningerne i haven. Der var ingen tvivl om, at den oprindelige ejer havde været have interesseret. Desværre var han død flere år tidligere, og enken havde boet alene i huset i en årrække, og haven havde været en for stor mundfuld for hende.

Haven var tilgroet, hækken var langt over to meter høj osv. Vi lavede ikke noget om, men vedligeholdte det eksisterende. Ideen var fin, for vi kunne jo ikke ordne hus og have (+ får børn og et dårligt helbred) på samme tid.

Januar 2004 blev startskudet til renovering af katastrofeområdet i  indkørsel og forhave. Vi havde længe snakket om, at få fældet de to store træer og få den katastrofale indkørsel lavet.
Stormen først i januar fik sat gang i den proces. Den sørgede nemlig for at vælte et kæmpe grantræ ned over huset. Det var rimlig uoverskueligt, at stå med et spædbarn på 10 dage og kigge ud af vinduer, som var totalt dækket af grangrene. Heldigvis blev bilen ikke ramt og skaderne på huset var minmale.
Nu har vi næsten den forhave, som vi ønsker. Vi skal lige tage stilling til lidt beplantning, men vi har tid nok, for det skal være det rigtige valg......og ikke noget med store træer.

Et andet katastrofeområde har været terrassen. Fliserne væltede rundt mellem hinanden, og der var alvorlig fare for helbredet.
Nu har vi endelig fået en dejlig træ-terrasse, desværre er den ikke færdig endnu. Der skal nemlig laves noget belægning omkring den. Umiddelbart har det åbenbart lange udsigter, for det hænger sammen med renoveringen af et andet område. Det irritere mig kraftigt, og jeg fristes til at sige, at "der er så meget kvinder ikke forstår".
Jeg prøver virkelig at være tålmodig, men indimellem dukker irritationen op til overfladen og der ryger en skarp kommentar eller to ud af min mund.

Bagerst i haven er der var der et total ufremkommeligt område. Nu er det ryddet, og venter på at blive gjort klar til brug. Yngstebarnet (vores gymnastikdreng) har nemlig et brændende ønske om en trampolin. Vi har kæmpet imod, men han er selv begyndt at samle penge sammen.
Efter lange overvejelser har vi besluttet, at han skal have lov. Heldigvis kender han jo de grundlæggende sikkerhedsregler og har teknikken og kropskontrollen fra gymnastikken. Plus han er fornuftig.

Det bedste sted den trampolin kan stå er bagerst i haven, derfor måtte området jo ryddes. Så der er blevet fældet et råddent kirsebærtræ, et elendigt æbletræ og en masse krat. Affaldsmængderne er enorme. Heldigvis kom der en container i fredags.

Nu venter jeg (og barnet) bare på at området bliver gjort klar til brug. Det kommer forhåbentlig ikke til at tage ligeså lang tid som afslutningen på terrassen.

På spring

Pålskeliljerne er på spring.

Og så lige en regnvåd Akeleje. 

Siden sidst

Siden sidst har jeg haft ondt i hoften, fået behandlet mine tennis-/golfalbuer....og nu har jeg hold i nakken. Det er altså ikke specielt befordrende for havearbejde, så alt er ikke gået som planlagt, men det går nok alt sammen alligevel.

I fredags fik jeg sået ærteblomster. Før de blev sået var de i vand natten over. Nogle af frøene sank til bunds i vandet og blev der, andre flød oven på. Så jeg lavede et lille eksperiment, for at se om var forskel på evnen til at spire. Allerede nu kan jeg konstatere, at flyderne og synkerne spire lige godt.

Tomaterne som også blev sået i sidste uge er kommet godt. Eller det vil sige at de fire Sweet million er kommet  godt, så for en sikkerheds skyld har jeg sået lidt flere af dem.

Der er også blevet sået en mængde Tageste Eskimo, som skal bruges i et bed, der er under forandring pga omlægning af terrassen. Vi bliver ikke færdige i år, så vi kan gå i gang med at plante langsigtet, så der må sommerblomster til at dække det bed.

På fredag kommer en container, som vi skal bruge til en masse grenaffald. Der er nemlig blevet fældet en del træer + fjernet uregerlige buske. Så vi håber, på godt vejr. Ind til videre ser det lovende ud.

Blomsterbilleder

Jeg tænker af og til på, hvad naboerne tænker, når jeg tager billeder i haven. Formodentlig finder naboerne det i virkeligheden endnu mere underligt, at jeg tager billeder af mit færdige strikketøj i haven. Heldigvis har vi en høj hæk, og om kort tid dækker den for mine underlige aktiviteter.

Jeg har gjort det i mange år. Billederne med det gl. spejlreflekskamera er bestemt meget flottere end billederne med det lille digitale lommekamera, men det har nu ikke afholdt mig fra at tage billeder.

Min elskede Løjtnanshjerte.

 En Klematis i æbletræet.

 En Pæon med en lille myre.

Lykken er......

Lykken er at finde en lille samling krokus, som ikke er trampet ned i en drabelig dyst. Det er en dejlig gave på denne fantastiske forårsdag men sol og fuglekvidder i haven.

I dag har jeg minutiøst gennemgået et kvart staudebed for  ukrudt og næsten gjort det ene højbed klar. Forhåbentlig kan jeg fortsætte lidt i morgen, for det er jo med at få has på mest muligt ukrudt her tidligt på sæsonen.

Nu med krokus

Nu kan jeg jo nærmest ikke tillade mig at brokke over mine manglende krokus mere, for nu har jeg krokus i haven.
Helt godt er det dog ikke, så en lille snert af ærgelse kan ikke undgås. Mine krokus har nemlig været udsat for en frygtelig ridderkrig, og eftersom de befandt sig i begivenhedernes centrum - altså i græsplænen -  så er de nu i en miserabel tilstand.

Jeg er da lidt ærgerlig over det, men på den anden side, så er det i orden, for naturligvis må der leges på græsset. Jeg vil bare huske at få lagt nogle krokusløg rundt omkring i bedene, når der er sæson for den slags.
Så at mine krokus at lidt en krank skæbne i år kan ikke hidse mig op, men derimod er jeg forundret/irriteret over, at mange af de børns som kommer her og leger rask væk tramper løs inde i bedene. Det er åbenbart ikke en del af den almene dannelse at passe på planter!

I weekenden fik jeg lagt kartofler til forspiring og sået lidt tomatplanter. Det blev til 3 Solanum lyeopersicum og 4 Sweet million - alle er sherry tomater.
Ærteblomsterne er også klar til at blive forspirret, så de er næste spireprojekt. Radisefrøene er fundet frem til såning på friland.

ØV!

Det var total øv, at vågen op til en snedækket have i morges. Efter et par timer hjalp det lidt, men solen var stadig ikke fremme.
I løbet af formiddagen begyndte solen at titte frem, og nu kan jeg heldigvis høre smeltevandet klukke i nedløbsrørene. Så nu mangler sneen på jorden lige at smelte, så forårstemingenen kan indfinde sig igen.

Hvad er dette?

Først et spørgsmål. Hvilken plante er det? Den er lille og fin + den dukker op rundt omkring i bedene her i det tidlige forår.

Anemoneknoldene (Anemone Coronaria - The Bride) er kommet i jorden. Nogle på friland og andre i potter. der var faktisk rigtig mange knolde, og hvis alle bliver vækket til live, så kan jeg også give lidt væk til andre haveinteresserede familiemedlemmer. Vi kan nemlig godt lide at udveksle planter. Så nu venter jeg spændt og utålmodigt på resultatet.

I går nød vi det skønne vejr i haven. Jeg fik klippet lidt stauder ned, og vi hyggede med et lille bål og snobrød. Snobrød er en fantastisk delikatesse, som man burde nyde lidt oftere. Jeg ærgre mig i hvert fald over, at vi ikke får det gjort så tit.