Små kryb

Øv! Vores klarerose er allerede voldsomt angrebet af lus. De forbaskede lus er grunden til, at de fleste roser i haven blev fjernet, da vi flyttede ind. Den her klatrerose har vi dog selv købt, og jeg elsker de flotte blomster - lusene elsker jeg knap så meget.

Rosen står under udhænget, hvilket jo ikke er det mest praktiske sted til en vandkrævende plante. Problemet med vandet har vi dog delvis løst ved at den får vand fra vores akvarium, når vi skifter vand. Trænger den til mere, så får den i tørre perioder et ordentlig skvæt fra haveslangen, for det der med sjatvanding har roser altså ikke godt af. Rødderne skal jo helst søge langt ned i jorden, så rosen selv får lettere ved at få fat på det vand, som naturligt er i jorden.

Grundlæggende er jeg ikke så begejstret for kemiske bekæmpelsesmidler, men modstræbende har jeg gjort en undtagelse mht. rosen. Enten måtte jeg skaffe mig af med rosen eller også måtte der kemi til. Rosen vandt for den er altså utrolig smuk med en fin sart duft.

Billedet af rosen i blomst er fra min anden blog - derfor er signaturen anderledes. På den anden blog har jeg tidligere skrevet om roser og bekæmpelsesmidler, og det kan læses ved at trykke på dette link:

http://www.frukahr.com/2010/07/overdadig-romantik.html

Det rigtige match

Når jeg plukker lidt Perlehyacinter, skal de stå i en bestemt vase. Sådan har det været siden 70'erne. Faktisk kan jeg ikke præcist huske, hvor vasen kommer fra. Jeg er sikker på at den er fra min Bedstemor, men om den har været min mors eller ej, kan jeg ikke huske.
En ting er dog sikker - Perlehyacinter skal i den vase.

Jeg har fået mine Perlehyacint løg fra min mor. Hun har fået sine fra min bedstemor. Jeg synes, det er lidt sjovt at tænke på at mine små løg er i familie med løg fra min bedstemor og bedstefars husmandssted - de døde begge i 70'erne, så det er jo efterhånden mange år siden.
Jeg kan godt lide planter med den slags historie - det er planter med sjæl. Det skal dog ikke afholde mig fra at anskaffe nogle hvide Perlehyacinter til  næste sæson.

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at de forbaskede bogstavskoder ikke var slået fra, når man skriver en kommentar. Nu er de forhåbentlig væk - ellers må I meget gerne give lyd.

Ubeslutsomhed

Det er vist meget godt at regnen siler ned, og jeg bestemt ikke gider gå ud. Jeg er nemlig yderst vægelsindet omkring placeringen af en ny-indkøbt staude. 

Jeg har købt to stauder med hvide blomster. En Nøgleklokke og en Løjtnantshjerte.

Sidstnævnte ved jeg cirka, hvor skal stå. Jeg har ønsket mig en hvid Løjtnantshjerte i et par år, men har altid formået at komme i plantecentret, når de var udgået. I tirsdags var den der. Nu skal den bare plantes.

Derimod volder placeringen af den hvide Nøgleklokke problemer. Jeg kan nemlig ikke blive enig med mig selv, om den skal stå sammen med den blå Nøgleklokke eller i et andet bed. Der er plads begge steder - beslutningen var jo nemmere, hvis der ikke var valgmuligheder.

Dråber

For at rette lidt op på katastrofen med  pelargonien, har jeg indkøbt en ny. En rigtig fin Pelargonium grandiflorum hybrid Engelsk kaldte lokkende på mig. Så den måtte jo med hjem.

I sidste uge fik vi ny bil. Da jeg var ude og prøvekøre den, gik turen forbi min mor - jeg havde nemlig lovet hende et par af mine tomat planter.

Der spottede jeg adskillige pelargonier. Så jeg klagede min nød i håbet om, at lokke en aflægger eller to ud af hende. I stedet fik jeg en fin fuldvoksen plante med hjem. Den har enten hvide eller røde blomster. Jeg håber de er hvide.

En misforståelse

Jeg har lige opdaget, at vi enten har en kommunikationsbrist eller en misforståelse omkring haven. Jeg mener bestemt, at have bekendtgjort, at den lille Primula ikke skulle flyttes før den var afblomstret. Måske har jeg ikke sagt det. Måske er der tale om en misforståelse. Jeg ved det ikke, men fakta er at jeg lige har fundet den lille Primula gravet op. Jeg håber, den klare det.

Jeg fik lige hevet lidt af de her monstre op. Det giver en stor tilfredsstillelse at stå med sådan en rod i hånden, for de snerler er noget Fanden har skabt!

Faktisk er de også en misforståelse. For nogle år siden havde jeg et par år, hvor jeg ikke kunne gå så meget. Derfor blev aktiviteterne kraftigt prioriteret - og jeg kom stort set ikke ud i haven. Derfor blev manden beordret til at fjerne noget ukrudt. Vi var så ikke helt enig om, hvad der var ukrudt. Da jeg ikke kom så ofte på den side af huset, opdagede jeg alt for sent en massiv snerle invasion. Den invasion kæmper vi så stadig mod. Det er en ulige kamp, men tilfredsheden er stor, når man står med sådan en stor bunke rødder.

Misundelse og beundring

Nu er misundelse jo ikke den mest charmerende menneskelige egenskab, men jeg indrømmer gerne at en snert af misundelse dukkede op, da jeg læste denne artikel. Misundelsen er blandet med en enorm beundring - tænk hver aften at dække sine kartofler til for at beskytte dem mod frosten. Jeg må indrømme, at det er der ikke energi til i mit liv - men for pokker, hvor ville jeg gerne have små nyopgravede kartofler.

Det er mærkeligt at se den gamle video med de små drenge, som gik i børnehave og vuggestue dengang - nu går de begge i skole.Videoen er af yderst dårlig kvalitet....men de graver kartofler op.
Jeg må nøjes med at drømme, men måske skulle jeg snart se at få kartoflerne i jorden, for helt nye kartofler er nu noget helt særligt.

Salat og snegle

Engang kunne jeg dyrke flotte salathoveder. Det kan jeg slet ikke mere, men det afholder mig nu ikke fra at blive ved med at forsøge. Så jeg har lige sået en enkelt række salat.

Sidste år prøvede jeg også - og det ser jo godt ud på billedet. Det var dog kun indtil sneglene forgreb sig på de spæde salatblade.

Problemet er uden tvivl snegle. Måske skulle jeg sætte mig lidt mere ind i sneglebekæmpelse.

En dejlig gave

I påsken fik vi en dejlig forsinket gave af en god veninde og hendes familie. Det er hende, som jeg delte min første have med.
Vi havde nemlig kobberbryllup i februar, hvor de var nødt til at melde fra pga. sygsom. Gaven var et dejligt gavekort til Plataroma.

Jeg har stor lyst til at aflægge Plataroma et besøg, men det der med at købe planter hjem når transportmidlet er en bybus er jo ikke så nemt. Så fornuften sejrede - jeg blev hjemme.

Istedet for har jeg sået lidt radiser, så nu kan jeg glæde mig til helt friske radiser, og det er slet ikke så tosset.

Solen titter frem

Jeg måtte lige ud og kigge i haven, for lige nu titter solen frem midt i al regnen. Egentlig havde jeg mest lyst til at arbejde lidt i haven, men jeg har ondt i både ryg og arme, så jeg måtte nøjes med at kigge lidt og drømme.
Det sidste staudebed mangler, den store omgang. Jeg håber snart, at få det gjort.....eller lokke en eller anden til at gøre det for mig.

På min lille havevandring opdagede jeg en kugleprimula. Det var et dejligt gensyn, for jeg troede ikke, at der var flere tilbage. Den står i et surbundsbed, som skal laves om i forbindelse med at vi tager det bagerste af haven i vores besiddelse.
Derfor skal den lille kugleprimula flyttes, men jeg venter nu til den har blomstret.

Perlehyacinterne vokser stille og roligt - de blev sat i stå af det kolde påskevejr - så stænglerene er superkorte. Forhåbentlig får vi snart noget varme igen, så der kan blive godt vokse-vejr igen.

Til sidst vil jeg lige takke for de opmuntrende ord omkring min stakkels pelargonie. Jeg er helt sikker på at den nok skal komme flot igen.
I år har jeg planer om, at få fat i flere pelargonier igen. Engang havde jeg mange, men de gik desværre tabt. Jeg glæder mig til at gå på  jagt efter forskellige Pelargonier.

Pelargoni-katastrofen

Sidste sommer havde jeg kun en Peleargoni - den har været på vinterophold i svigermors opvarmede drivhus.
Vi hentede den hjem Langfredag, og den var så fin med en enkelt blomst og fuld af knopper.

Lad os bare slå fast, at sådan ser den ikke ud mere! Sammen med en Rosmarin, som også havde været på vinterophold, blev den placeret i vores drivhus.
Jeg udtrykte en let bekymring i forhold til de varslede frostgrader kombineret med at der manglede 6-8 ruder i vores drivhus. Den bekymring var ikke uden grund, for Peleargonien blev slemt frostskadet. Nu står den helt klippet ned inde i bryggerset. Rosmarinen klarede heldigvis skærene.

Et hurtigt kig på min blog-liste viser at der er blevet skrevet en masse rundt omkring her i Påsken. Måske når jeg at få læst lidt hist og pist.
Jeg skal i hvert fald kigge billeder - jeg elsker alle billederne rundt omkring.