mandag den 14. maj 2012

Pelargonien bekender kulør

For et stykke tid siden fik jeg en Pelargonie af min mor. Hun vidste ikke, om den havde røde eller hvide blomster. Derfor har jeg ventet i åndeløs spænding, for jeg kan nemlig ikke lide dem med røde blomster.
Her til morges fik jeg spændingen udløst - blomsterne er hvide, og bladene har desuden de smukkeste rød/brune aftegninger. Så jeg er glad!




I går opdagede jeg desværre, at jeg har lavet en alvorlig taktisk brøler. Jeg fandt nemlig ud af, at vi kunne have fået en grøn kantpude til den trampolin, som jeg har bestilt. Det vil give et langt mere afbalanceret visuelt udtryk end en blå kantpude.
Jeg skyndte mig at finde virksomhedens kontaktoplysninger, men kunne se at trampolinen er afsendt. Så nu får vi altså trampolin med blå kantpude.  Det er lidt øv, men det vil blive relativ dyrt at få den skiftet pga fragten + det stakkels barn jo absolut ikke vil have nogen forståelse for mit behov for en grøn kantpude (i hvert fald ikke når det = ventetid for ham). Men hvis den skal skiftes engang, så skal den være grøn.

5 kommentarer:

  1. Smuk pelargonie - både blomster og blade.

    Er også den uheldige ejer, af en trampolin med blå kantpude og blå stænger... det tænkte vi desværre heller ikke over, da vi bestilte den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis har vi ikke blå stænger, men det havde været dejligt med en grøn kantpude.

      Slet
  2. Smuk Pelargonie må jeg sige. Både blomsten men også bladene er smukke :-D
    Ærgerligt med trampolinen :-/

    Marianne :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt vild med de enkelte hvide blomster. Hvis de havde været røde, så var den kommet retur til den glade giver, for jeg kan absolut ikke lide røde Pelargonier.

      Slet