tirsdag den 20. marts 2012

Siden sidst

Siden sidst har jeg haft ondt i hoften, fået behandlet mine tennis-/golfalbuer....og nu har jeg hold i nakken. Det er altså ikke specielt befordrende for havearbejde, så alt er ikke gået som planlagt, men det går nok alt sammen alligevel.


I fredags fik jeg sået ærteblomster. Før de blev sået var de i vand natten over. Nogle af frøene sank til bunds i vandet og blev der, andre flød oven på. Så jeg lavede et lille eksperiment, for at se om var forskel på evnen til at spire. Allerede nu kan jeg konstatere, at flyderne og synkerne spire lige godt.


Tomaterne som også blev sået i sidste uge er kommet godt. Eller det vil sige at de fire Sweet million er kommet  godt, så for en sikkerheds skyld har jeg sået lidt flere af dem.


Der er også blevet sået en mængde Tageste Eskimo, som skal bruges i et bed, der er under forandring pga omlægning af terrassen. Vi bliver ikke færdige i år, så vi kan gå i gang med at plante langsigtet, så der må sommerblomster til at dække det bed.

På fredag kommer en container, som vi skal bruge til en masse grenaffald. Der er nemlig blevet fældet en del træer + fjernet uregerlige buske. Så vi håber, på godt vejr. Ind til videre ser det lovende ud.

6 kommentarer:

  1. God bedring. Det er jo så frustrerende at have lyst til mere end man kan. Dejligt at du har gang i såningen, det er så opmuntrende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret - de små spire er så skønne og livsbekræftende.

      Slet
  2. Øv med øv på.
    Husk at passe godt på dig selv. Din krop er trods alt vigtigst;-)

    SvarSlet
  3. Hej.

    Øv med skavankerne, det er SÅ træls når man gerne vil i haven :0( Godt at se at humoren er intakt, flyderne og synkerne ;D ;D ;D

    Ha en god dag.

    Kh Marlene :0)

    SvarSlet
  4. Uuuh pas på de der albuer - jeg er opereret for golfalbue i december fordi det bare ikke ville gå over efter 6 ÅR.... og det tager saftsusseme LÆÆÆNGE at komme sig efter sådan en op - massive mængder genoptræning og piller :-/
    God bedring!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Beklageligvis er de tennis-/golfalbuer bare en del af billedet. De er nemlig en ekstra bonus ved hybermobilitet. Så jeg slipper aldrig af med dem, men forsøger at leve med dem og alle de andre skavanker. Heldigvis er jeg med tiden blevet bedre til at acceptere, når kroppen ikke "arter" sig, så jeg får stoppet inden det går helt galt.

      Slet