Det skal være skidt før det bliver godt

Den største fejl vi begik, da vi overtog hus og have i 2000 var lappeløsningerne i haven. Der var ingen tvivl om, at den oprindelige ejer havde været have interesseret. Desværre var han død flere år tidligere, og enken havde boet alene i huset i en årrække, og haven havde været en for stor mundfuld for hende.

Haven var tilgroet, hækken var langt over to meter høj osv. Vi lavede ikke noget om, men vedligeholdte det eksisterende. Ideen var fin, for vi kunne jo ikke ordne hus og have (+ får børn og et dårligt helbred) på samme tid.

Januar 2004 blev startskudet til renovering af katastrofeområdet i  indkørsel og forhave. Vi havde længe snakket om, at få fældet de to store træer og få den katastrofale indkørsel lavet.
Stormen først i januar fik sat gang i den proces. Den sørgede nemlig for at vælte et kæmpe grantræ ned over huset. Det var rimlig uoverskueligt, at stå med et spædbarn på 10 dage og kigge ud af vinduer, som var totalt dækket af grangrene. Heldigvis blev bilen ikke ramt og skaderne på huset var minmale.
Nu har vi næsten den forhave, som vi ønsker. Vi skal lige tage stilling til lidt beplantning, men vi har tid nok, for det skal være det rigtige valg......og ikke noget med store træer.

Et andet katastrofeområde har været terrassen. Fliserne væltede rundt mellem hinanden, og der var alvorlig fare for helbredet.
Nu har vi endelig fået en dejlig træ-terrasse, desværre er den ikke færdig endnu. Der skal nemlig laves noget belægning omkring den. Umiddelbart har det åbenbart lange udsigter, for det hænger sammen med renoveringen af et andet område. Det irritere mig kraftigt, og jeg fristes til at sige, at "der er så meget kvinder ikke forstår".
Jeg prøver virkelig at være tålmodig, men indimellem dukker irritationen op til overfladen og der ryger en skarp kommentar eller to ud af min mund.

Bagerst i haven er der var der et total ufremkommeligt område. Nu er det ryddet, og venter på at blive gjort klar til brug. Yngstebarnet (vores gymnastikdreng) har nemlig et brændende ønske om en trampolin. Vi har kæmpet imod, men han er selv begyndt at samle penge sammen.
Efter lange overvejelser har vi besluttet, at han skal have lov. Heldigvis kender han jo de grundlæggende sikkerhedsregler og har teknikken og kropskontrollen fra gymnastikken. Plus han er fornuftig.

Det bedste sted den trampolin kan stå er bagerst i haven, derfor måtte området jo ryddes. Så der er blevet fældet et råddent kirsebærtræ, et elendigt æbletræ og en masse krat. Affaldsmængderne er enorme. Heldigvis kom der en container i fredags.

Nu venter jeg (og barnet) bare på at området bliver gjort klar til brug. Det kommer forhåbentlig ikke til at tage ligeså lang tid som afslutningen på terrassen.