tirsdag den 13. marts 2012

Nu med krokus

Nu kan jeg jo nærmest ikke tillade mig at brokke over mine manglende krokus mere, for nu har jeg krokus i haven.
Helt godt er det dog ikke, så en lille snert af ærgelse kan ikke undgås. Mine krokus har nemlig været udsat for en frygtelig ridderkrig, og eftersom de befandt sig i begivenhedernes centrum - altså i græsplænen -  så er de nu i en miserabel tilstand.


Jeg er da lidt ærgerlig over det, men på den anden side, så er det i orden, for naturligvis må der leges på græsset. Jeg vil bare huske at få lagt nogle krokusløg rundt omkring i bedene, når der er sæson for den slags.
Så at mine krokus at lidt en krank skæbne i år kan ikke hidse mig op, men derimod er jeg forundret/irriteret over, at mange af de børns som kommer her og leger rask væk tramper løs inde i bedene. Det er åbenbart ikke en del af den almene dannelse at passe på planter!



I weekenden fik jeg lagt kartofler til forspiring og sået lidt tomatplanter. Det blev til 3 Solanum lyeopersicum og 4 Sweet million - alle er sherry tomater.
Ærteblomsterne er også klar til at blive forspirret, så de er næste spireprojekt. Radisefrøene er fundet frem til såning på friland.

2 kommentarer:

  1. Ja, græsplænen kan være et udsat sted, når man er en lille krokus. Jeg har også mange overvejelser om at forsøge at få flyttet nogle af mine fra græsplænen i sikkerhed i et af bedene :-)
    Knus Signe

    SvarSlet
  2. Fin krokus.
    Held og lykke med tomaterne.

    SvarSlet