lørdag den 19. maj 2012

Æbletræet

Da vi flyttede ind, var her tre æbletræer. Ingen af træerne gav spiselige æbler - desværre, for der var mange æbler. Faktisk blev vi så overvælde det første år, at vi ikke anede, hvad vi skulle gøre. Resultatet blev at temmelig mange æbler blev efterladt på græsplænen. Der var så meget, der skulle gøres, så vi måtte vælge vores kampe med omhu, og da græsplænen alligevel hovedsageligt bestod af mos i den del af haven, så var valget nemt.
Fuglene festede hele vinteren, og året efter anlagde vi et staudebed på stedet.

Først fællede vi det ene træ, for et par måneder siden, blev det andet træ fældet for at gøre plads til en trampolin. Det tredje æbletræ beholder vi, for det giver en dejlig skygge - det er dog gennem årene blevet kraftigt studset, for ellers havde det skygget lidt for meget.
Æblerne er stadig lige uspiselige, men blomsterne er skønne hver forår.




2 kommentarer:

  1. Godt I har fundet en løsning, som I er tilfredse med. Men hvorfor er æblerne uspiselige?
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Æblerne har desværre alle de dårligdomme, som æbler kan få.

      Slet