torsdag den 3. maj 2012

Man har et standpunkt til man tager et nyt!



Ja, som bekendt har man et standpunkt lige ind til man tager et nyt. Jeg skulle ikke have Dahlia'er i år, og derfor lod jeg mine knolde lide frost-døden.
Nu står de en krukke med en Dahliaknold plus en krukke med Begoniaknolde ude i drivhuset. For når alt kom til alt, så kunne jeg ikke gå forbi et tilbud, hvor der blev slået 50 % af prisen.
Jeg håber, at jeg når at få dem i vækst trods den lidt sene start. Men jeg er lidt i tvivl omkring placeringen i drivhuset, for jeg plejer at starte tidligere - skulle jeg mon hellere sætte dem ud? Hvad er erfaringen i blogland?



Endelig kommer der lidt skub i haven. Jeg synes ellers at det går meget langsomt i år, og når jeg sammenligner billeder fra jeres haver med min egen have, så kan jeg også se, at det ikke bare er en fornemmelse - vores have er langsom starter i år.
De seneste dages gode vejr har dog gjort underværker. Forglemmigej'en, Bonderoserne og Rhododendronen har sat spurten ind.


Min stakkels Løjtnantshjerte ser dog sølle ud i år. Heldigvis kan jeg jo så glæde mig over den nyindkøbte hvide, imens jeg venter spændt på om den gamle kommer til hægterne.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar