onsdag den 18. april 2012

En misforståelse

Jeg har lige opdaget, at vi enten har en kommunikationsbrist eller en misforståelse omkring haven. Jeg mener bestemt, at have bekendtgjort, at den lille Primula ikke skulle flyttes før den var afblomstret. Måske har jeg ikke sagt det. Måske er der tale om en misforståelse. Jeg ved det ikke, men fakta er at jeg lige har fundet den lille Primula gravet op. Jeg håber, den klare det.


Jeg fik lige hevet lidt af de her monstre op. Det giver en stor tilfredsstillelse at stå med sådan en rod i hånden, for de snerler er noget Fanden har skabt!


Faktisk er de også en misforståelse. For nogle år siden havde jeg et par år, hvor jeg ikke kunne gå så meget. Derfor blev aktiviteterne kraftigt prioriteret - og jeg kom stort set ikke ud i haven. Derfor blev manden beordret til at fjerne noget ukrudt. Vi var så ikke helt enig om, hvad der var ukrudt. Da jeg ikke kom så ofte på den side af huset, opdagede jeg alt for sent en massiv snerle invasion. Den invasion kæmper vi så stadig mod. Det er en ulige kamp, men tilfredsheden er stor, når man står med sådan en stor bunke rødder.


11 kommentarer:

  1. Ja snerler har fanden moret sig med, en dag han var kreativ. De er vækkrre og mere invasive end skalderkål, synes jeg. Og det siger ikke så lidt.

    Æv dér.

    Godt du samler til bunke nu!

    Jeg har selv haft år, hvor jeg enten pga. karriere eller pga. sygdom ikke kom i haven ret meget.

    DIn primula har fin klump på, så mon ikke den klarer det, hvis den jordes hurtigt?

    PS. Hvem er det der går og graver i din have?

    Bedste hilsner
    Marianne med
    Den helbredende Have

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skam min mand, som graver i haven. Jeg er faktisk tilbøjelig til at give dig ret i at snerler er værre end skvalderkål.

      Slet
  2. Tror også din primula har fået godt med rødder med - og ja snerler er noget fanden har skabt i sin vrede
    Vi er også endelig ved at komme den til livs, efter den var ved at tage livet af vores snedrivebuske - vi havde snerle-buske ikke snedrivebuske!

    Går laaaangt uden om snerlefrø! Gys!

    SvarSlet
    Svar
    1. De er nogle genstridige bæster der gerne erobre plads i haven, og de er bestemt ikke nemme at slippe af med.

      Slet
  3. Jeg tror også din primula fortsætter hvor den slap, de er ikke så pjattede :o)

    Imponerende bunke snerlerod, du har samlet. Jeg kom til at tænke på min genbo, som jeg sidste år tilbød nogle pragtsnerler, da jeg havde fået sået rigeligt. Hun så fuldstændig forskrækket ud i hovedet men sansede at takke pænt nej tak, - hun mente hun havde rigeligt med snerler. Siden har jeg lagt mærke til dem hos hende og griner lidt i skægget hver gang. Selv har (heldigvis) ingen snerler, her er det derimod padderokken som fanden har skabt i et yderst lystigt øjeblik.

    SvarSlet
    Svar
    1. (ps. jeg griner altså ikke af at hun skal døje med snerlerne, men af forvekslingen med pragtsnerlen... ;o)

      Slet
    2. Jeg kan jo sagtens forstå din nabo, for jeg får også nervøse trækninger ved enhver sætning, hvor ordet "snerle" indgår;-)

      Slet
  4. Føj en grim bunke snerlerødder :( Jeg havde også problemet for nogle år siden, men nu har de heldigvis givet op :) Jeg har krybende ranunkler og de er træls!
    Go' dag til dig :)

    SvarSlet
  5. Jeg tror godt, at din primula klarer sig.
    Tak for kigget.
    Ha` en god dag.

    SvarSlet
  6. Fin blogg du har :)
    Å härligt med våren nu....
    å missa nu inte......

    B
    L
    O
    G
    G
    P
    A
    R
    T
    Y
    T

    fortsätter.......
    redan 80 fina bloggar med
    VÄLKOMMEN :)
    Håkan

    SvarSlet